Da telefonen i sin tid blev opfundet i 1754 (Link)
af Graham Boll, var der ingen der var klar over hvilken betydning det ville få i fremtiden.
I teksten hører vi om den moderne kvinde der i starten af 1900 tallet går hjemme og sørger for børnene og det huslige, mens manden er ude og tjene penge for at kunne forsørge familien. I tiden op til midten af 1900 tallet har kvindernes ligestilling været diskuteret, og indtil 1899 var ægtemanden værgen.
I takt med telefonens udbredelse fik kvinderne mere frihed til at råde over egne aktiviteter, og her var det ikke normalt at telefonen - som havde sin faste plads i soveværelset, blev genstand for de seneste sladder med nabokonen.
Omkring 1910 signalerer en reklame at kvindernes muligheder for at forsørge sig selv var bedre end nogensinde før. Reklamen viser en telefonerende kvinde med to børn.
Fra omkring 1880'erne får kvinderne lov til at tage en uddannelse, her er det mest som lærerinder der tilbyder privatundervisning. Kvinderne bliver for alvor selverhvervende, og her kommer telefonen til at spille en afgørende rolle jobmæssigt.
Her kommer Emma Gad inde i billedet. Efterhånden som telefonen bliver en anerkendt måde at kommunikere på, mente Emma Gad at borgerne skulle opdrages til at omgåes telefonen på den rigtige måde. Hun er ikke særlig begejstret for den nye opfindelse, og er bekymret for om breve vil gå tabt i kommunikationen og at samværet brydes.
Et af hendes etiketter er at telefonen kun bruges i forbindelse med at overbringe nyheder, men at man ikke giver svar på en invitation da dette kan misforståes senere hen. Hvis man giver svar i et brev har man i det mindste skriftligt. Hun mener også at man ikke kan mødes personlig over telefonen men at "visitter er en helt nødvendig del af borgerskabet".
Desuden skal man ikke snakke i telefon når man har gæster da dette er uhøftligt, men venligst bede personen om at ringe tilbage igen senere.
Der er ingen tvivl om at Emma Gad ikke brød sig om den nye forandring. Trods telefonen modernitet var det alligevel kun meget få der havde en telefon inden døre, når det ikke havd noget at gøre erhvervsmæssigt.
I 1910 blev Telefonhuset i København åbnet, og "telefondamerne" som blev ansat fik en mange omtaler de kommende år. Nu kom der for alvor skub i tingene, og i 1915 bliver der i det eksklusive dameblad "Vores damer" skrevet:
"Hvis moderne mennesker skulle sige, hvilke af nutidens opfindelser, de bedste kunne tænke sig at undvære, blev det sikkert ikke telefonen. For kan vi egentligt forstå hvordan de holdt det ud i gamle dage, inden man havde den nødvendig ven og hjælper i nøden?"
Ingen kommentarer:
Send en kommentar