Aktivitet 3: Børnefællesskaber/Sammenfatning

Som pædagog er det vigtigt at kunne forholde sig på et proffesionelt plan. Hvis man arbejder udefra emnet "Børn og medier", går man ind og ser hvordan de forskellige medier præger børnene og hvordan man som pædagog vil kunne forholde sig til dette. Et eksempel er Arto, som i medierne på mange måder er blevet kritiseret for at lade de unge sælge sig selv og være nem lokkemad for evt. pædofile. Det er svært ikke at blive præget og ikke at kunne danne sin egen mening, med mindre man sætter sig ind i forholdene. Som pædagog er det vigtigt at være til stede og at se synspukterne fra børnenes side. Samtidig er det vigtigt at man ikke lader sig påvirke for meget af de negative omtaler, men prøver at vende det til et mere positivt og konstruktivt plan. Det kan være at sætte sig ind i børnenes sted - hvad betyder Arto for dem og på hvilken måde præger det dem? Som pædagog er det vigtigt at kunne forholde sig fagligt åbent overfor børns sociale fælleskaber.

Hvem er de faste deltagere i mediepanikkerne

De faste deltagere i mediepanikkerne er journalisterne og aviser/blade der skriver og udgiver artiklerne. Derudover er det også forældre, pædagoger og lærere der hjælper med til at opretholde det positive/negative af én sag. Der er blevet skrevet mange positive og negative ting om Arto, men det billede der forsøges at give over Arto er udpræget negativt.

Det kan være svært at tegne det korrekte billede af en side der på mange måder bidrager med lidt af hvert, ofte skal der kun få kildehenvisninger til før en positiv omtale brydes og bliver vendt. Meningen er at få læseren til at tage stilling i den retning mediepanikkerne ønsker at præge dem. Mest af alt er det dog vigtigt at man selv tage stilling og holder fast ved sin holdning, selvom det kan være svært ikke at blive præget af hvad medierne skriver.

Hvad siger medierne om Arto?

Efter at have læst den obligatoriske litteratur om Arto som giver et positivt billede af hvordan ungdommen figurerer i det offentlige rum, tegner medierne en mere negativ omtale om brugen af Arto. Eksempelvis kan man læse at "Arto-chat" førte til sexovergreb på forholdvis en 13 årig pige og en 14-årig dreng, og at flere skoler er tvunget til at lukke siden ned p.g.a gentagne mobninger og dødstrusler mod elever og lærere. Kritikken af Arto er voldsom, og forældrerne opfordres til at holde øje med deres børns færden på siden men også internettet i det hele taget.
Dog er der en artikel i Børn og unge, der med overskriften "Arto er et hyggeligt sted", mener at det er synd at der er tegnet sådan et negativt billede af Arto. Her bliver det positive som sociale relationer og det identitetsskabende fremhævet. En anden avisartikel mener at "Arto hjælper de unge med at være unge", det giver de unge et personligt frirum at kunne have sit eget sted.
Der bliver forslået at forældrene sætter sig ind i hvad Arto er, og snakker med deres barn om hvordan det skal færdes på siden. Det hjælper ikke med et forbud, for så får de unge bare lyst til at færdes på andre sider.

I det hele taget handler det om at være mere åben og lytte til de unge fremfor at se på det hele med kritiske øjne.

Min mening om Arto

Jeg har de sidste mange år haft kendskab til Arto og selv været bruger af den på et tidligere tidspunkt, så kender ret godt til siden. Dog bruger jeg den ikke mere, men kender en hel del der er eller har været brugere af siden. Der har været stor debat om Arto, især efter at en masse piger er blevet udnyttet på siden af pædofile der har udgivet sig for at være yngre end de var. Brugerne derinde findes helt ned til 12 år, og mange af dem har en hel forkert opfattelse af hvordan man begår sig i samfundet. De er som små voksne der er dullet op til den helt store guldmedalje, og dermed kan sende de forkerte signaler der kan friste det modsatte køn. Trods den store negative debat om Arto, er siden stadigvæk ikke blevet meget bedre. Det er stadig muligt at kunne se andres profiler uden først at logge sig på, og der er så at sige "nem adgang" til det jeg vil kalde kødmarkedet. Arto bør stramme reglerne op på siden og blokere besøg fra "uvedkommende" som foreksempel indføre at alle brugere skal registrere sig med et cpr.nr så man kan være sikker på hvem der færdes på siden, samt indføre alderbegrænsning.

Mediekultur

- af Helen Arvad Clemensen og Lis Faurholt. S.308-328

Kapitlet handler om hvilken hastig udvikling medier har idag, og at det ikke længere kun handler om ét medie men flere medier der flyder sammen i en hastig strøm. Medier er efterhånden blevet en så stor integreret del af vores hverdag, at brugerne af medierne er blevet medproducenter af indholdet. Der bliver ved med at dukke nye former for produkter op der hjælper os med at kunne kommunikere og at blive underholdt. Udviklingen af medier betyder også at vi bliver nødt til at forstå hvilken rolle de kommer til at spille i vores samfund.

En af de store bekymringen er "Mediepanikker", hvor det især er de unge brugere der hurtigst tager nye medier til sig. De voksne har svært ved at forstå børnenes måde at kommunikere på, de ser ikke at en mobiltelefon eller et computerspil også kan bidrage til vigtigt samvær. Udover det skyder samfundet ofte skylden på voldelige computerspil, heavy metal bands og gyserfilm når der sker drabs eller voldssager hvor unge er involveret. Samfundet har det derfor meget nemt ved at lægge ansvaret over på medierne fremfor at se hvad der egentlig ligger bag handlingerne.

Derfor er det vigtigt at de voksne sætter sig ind i hvilken betydning medier har for børn og unge

Tyrannisk, men uundværlig. Telefonen i Danmark før 1920 af Birgitte Wistoft

Da telefonen i sin tid blev opfundet i 1754 (Link)
af Graham Boll, var der ingen der var klar over hvilken betydning det ville få i fremtiden.
I teksten hører vi om den moderne kvinde der i starten af 1900 tallet går hjemme og sørger for børnene og det huslige, mens manden er ude og tjene penge for at kunne forsørge familien. I tiden op til midten af 1900 tallet har kvindernes ligestilling været diskuteret, og indtil 1899 var ægtemanden værgen.
I takt med telefonens udbredelse fik kvinderne mere frihed til at råde over egne aktiviteter, og her var det ikke normalt at telefonen - som havde sin faste plads i soveværelset, blev genstand for de seneste sladder med nabokonen.
Omkring 1910 signalerer en reklame at kvindernes muligheder for at forsørge sig selv var bedre end nogensinde før. Reklamen viser en telefonerende kvinde med to børn.
Fra omkring 1880'erne får kvinderne lov til at tage en uddannelse, her er det mest som lærerinder der tilbyder privatundervisning. Kvinderne bliver for alvor selverhvervende, og her kommer telefonen til at spille en afgørende rolle jobmæssigt.

Her kommer Emma Gad inde i billedet. Efterhånden som telefonen bliver en anerkendt måde at kommunikere på, mente Emma Gad at borgerne skulle opdrages til at omgåes telefonen på den rigtige måde. Hun er ikke særlig begejstret for den nye opfindelse, og er bekymret for om breve vil gå tabt i kommunikationen og at samværet brydes.

Et af hendes etiketter er at telefonen kun bruges i forbindelse med at overbringe nyheder, men at man ikke giver svar på en invitation da dette kan misforståes senere hen. Hvis man giver svar i et brev har man i det mindste skriftligt. Hun mener også at man ikke kan mødes personlig over telefonen men at "visitter er en helt nødvendig del af borgerskabet".

Desuden skal man ikke snakke i telefon når man har gæster da dette er uhøftligt, men venligst bede personen om at ringe tilbage igen senere.

Der er ingen tvivl om at Emma Gad ikke brød sig om den nye forandring. Trods telefonen modernitet var det alligevel kun meget få der havde en telefon inden døre, når det ikke havd noget at gøre erhvervsmæssigt.

I 1910 blev Telefonhuset i København åbnet, og "telefondamerne" som blev ansat fik en mange omtaler de kommende år. Nu kom der for alvor skub i tingene, og i 1915 bliver der i det eksklusive dameblad "Vores damer" skrevet:
"Hvis moderne mennesker skulle sige, hvilke af nutidens opfindelser, de bedste kunne tænke sig at undvære, blev det sikkert ikke telefonen. For kan vi egentligt forstå hvordan de holdt det ud i gamle dage, inden man havde den nødvendig ven og hjælper i nøden?"

Simultane dialoger

Nutidens måde at kommunikere på foregår idag via forskellige former for medier- her er det mobiltelefonen der har en stor afgørende rolle i de unges liv. For de unge handler det ikke kun om at være sammen nu og her. Fællesskabet og samværet foregår også når de ikke altid har mulighed for at være sammen. Bekymringen om at de unge ikke er nærværende nok og at mobiltelefoner er forstyrrende i alle henseender, bunder i at man ikke er socialt til stede og det distraherer andre former for kommunikation.
Dette har en efterskole taget til efterbetragtning og forbudt at have mobiltelefoner i undervisningen. De unge sidder og skriver sms beskeder til hinanden mens de har undervisning, og kan dermed ikke være to steder på een gang.
Alligevel er det ikke underligt at de unge formår at være til stede selvom de både sms'er, ser tv og laver lektier samtidig med.
Simulatane dialoger vil sige at kommunikere på andre end det at stå over for hinanden.